Friday, October 28, 2005

Bill Gates fylder 50 år
Bill Gates kom til verden i nærheden af Seattle, som søn af en advokat og en skolelærer. Han voksede op sammen med sine to søstre og gik på privatskole i Seattle, hvor han første gang blev interesseret i computere og begyndte at programmere som 13-årig. I 1973 startede han på Harvard University, hvor han udviklede en version af Basic til den første mikrocomputer. Gates færdiggjorde aldrig sit studium, men forlod universitetet og startede Microsoft i 1975 sammen med sin ven Paul Allen. Med en anslået formue på 46,5 milliarder dollar er Bill Gates stadig verdens rigeste menneske og han er også en af verdens største filantroper.

Wednesday, October 26, 2005

Ole Krarup påkørt i Strasbourg
Medlem af EU-Parlamentet Ole Krarup indlagt på hospitalet i Strasbourg efter en trafikulykke. Han blev påkørt, da han var på vej fra parlamentet på cykel. Han er uddannet jurist og en af Danmarks klogeste politikere på venstrefløjen. Håber han klarer den. Han er trods alt 70 år. God bedring.

Tuesday, October 25, 2005

En medarbejder fylder 3.000 bibler
At en medarbejders datamængde i gennemsnit fylder 3.000 bibler eller omkring 12 gigabyte data er en af flere konklusioner i en ny undersøgelse, som Microsofts servergruppe har foretaget blandt 300 større danske virksomheder. En anden konklusion er, at virus og hackere ikke skaber nedetid i samme omfang som hardware, oplyser Microsoft.

Monday, October 24, 2005

Friskoler erstatter folkeskoler
Sidste år kom 20 nye friskoler på danmarkskortet. I halvdelen af tilfældene i en kommune, hvor en folkeskole netop var lukket. Flere politikere mener, det er for nemt at oprette en friskole. I Danmark er de frie grundskoler statsstøttet med 75 procent af gennemsnitsudgiften for en skoleelev. Vil man starte en friskole, skal man det første år blot have 12 elever.

Thursday, October 20, 2005

Tuesday, October 18, 2005

Børn af indvandrere sakker bagud
I de seneste fire år er udviklingen for ikke-vestlige efterkommere gået i negativ retning, når det gælder deltagelse på arbejdsmarkedet. Mandlige efterkommeres deltagelse er faldet med næsten 4 % og kvinders endnu mere, med cirka 5 %. Og det til trods for, at især kvindelige efterkommere er kommet under uddannelse i perioden. Meget tyder på, at mænd og kvinder oplever forskellige former for fordomme, når de skal ud på arbejdsmarkedet. Nogle af pigerne, der går med tørklæde, har dét problem, og unge mænd kan have andre problemer med fordomme om, at de er aggressive og har svært ved at tilpasse sig.

Monday, October 17, 2005

Computerskærmen nedsætter øjets lyst til at blinke
Træthed, hovedpine og sviende øjne kan være konsekvensen af for mange timers arbejde foran computeren. Ny forskning viser, at computerbrugere blinker alt for lidt med øjnene, når de arbejder. Og det er ikke så godt. For øjet kan få svært ved at fokusere og tørre ud, hvis ikke øjenlåget så at sige fugter linsen.

Sunday, October 16, 2005

Saturday, October 15, 2005

Syvende generation på den danske trone
Med ankomsten af den lille ny prins har den glücksborgske kongeslægt sikret sig syvende generation på den danske trone. Selv om det blev en lille dreng, skal tronfølgeloven ændres alligevel af hensyn til fremtidens prinsesser. Den nyfødte prins er nu nummer to i arvefølgen efter sin far og vil en dag blive landets konge.

Thursday, October 13, 2005

Kulturnattenfor 13. gang
For 13. gang vækkes Københavns kultur til live efter mørkets frembrud. Det sker, når næsten 300 kultursteder slår dørene op for over 700 arrangementer med aktiviteter og underholdning. Meget er sket siden den første kulturnat i 1993, hvor bare 45 kultursteder samlede københavnerne. Flere institutioner har meldt sig til og antallet af besøgende er vokset eksplosivt.

Tuesday, October 11, 2005

Internettet vokser eksplosivt
IT-firmaet Netcraft tæller websites, da firmaet lavede den første optælling i 1995 var der sølle 18.957 websites. Fem år senere var der 19,8 millioner. Nu ti år senere i 2005 er internettet større end nogensinde før. Det globale forum består nu af 74,4 millioner web-sites. Væksten skyldes dels at alle mindre firmaer har fået lavet en hjemmeside og dels opdaterer flere og flere mennesker deres webjournaler om alt mellem himmel og jord. Gad vide hvor mange sider der så er om fem år.

Sunday, October 09, 2005

Huslejestigninger
Regeringens planlagte indhug på flere milliarder i Landsbyggefonden betyder nemlig, at boligselskaberne må søge direkte til lejerne, når nødvendige istandsættelser skal finansieres. Det fastslår flere af landets største boligselskaber. Derfor kan en stor del af de 950.000 lejere i landets almene boliger se frem til huslejestigninger de kommende år. Den borgelige regering har i den grad tilgodeset ejere fremfor lejere, men det er vel også i god tråd med dens ideologi.

Saturday, October 08, 2005

Nypuritansk heksejagt
Den danske filminstruktør, digter, journalist og cykelkommentator er blevet lagt for had i Danmark efter udgivelse af sin erindringsbog "Det uperfekte mennesker". Heri beskriver Jørgen Leth bl.a. et forhold til en 17 årig pige og sin fortid som hashsmugler for mange år side. Især disse to forhold har fået mange op af stolen. Det har betydet at Jørgen Leth er blevet frataget sin stilling som konsul på Haiti, opsagt som kommentator af Tour de France for TV2 og frataget sit medlemskab af et kanonudvalg i idræt. De højreorienterede og nypuritanske kræfter har rigtig fået gang i sejlene.

Friday, October 07, 2005

De 10 rigeste i Danmark
1. Mærsk Mc-Kinney Møller, A. P. Møller - Mærsk, 181,9 mia. kr. (Rederi og olie). 2. Familien Kann-Rasmussen, VKR Holding, 23,4 mia. kr. (Ovenlysvinduer). 3. Familien Kirk Kristiansen, Lego og Kirkbi, 20,3 mia. kr. (Legetøj og investeringer). 4. Familien Clausen, Danfoss, 15,5 mia. kr. (Termostater og Industriautomatik). 5. Familien Due Jensen, Grundfos, 20,3 mia. kr. (Pumper). 6. Lars Larsen, Jysk Holding, 11,3 mia. kr. (Sengeudstyr). 7. Herman Salling, F. Salling, 10,7 mia. kr. (Supermarkeder). 8. Familien Holch Povlsen, Bestseller, 8,5 mia. kr. (Tøj). 9. Familien Louis-Hansen, Coloplast, 6,9 mia. kr. (Medicinske hjælpemidler). 10. Janus Friis, Skype, 6,2 mia. kr. (Internettelefoni).

Wednesday, October 05, 2005

Et stk. tegning
Alt for mange dumper
Karaktererne 0, 03 og 5 bliver flittigt brugt i de københavnske folkeskoler. På nogle skoler i kommunen dumpede over halvdelen af eleverne i 9. klasse i skriftlig matematik ved afgangsprøven i 2004. Også dansk retskrivning volder store problemer. På 24 ud af 95 skoler er 15 procent eller derover dumpet. På syv af disse skoler er det mindst 30 procent af eleverne, der har fået karakteren fem eller derunder.

Sunday, October 02, 2005

61 % får sin indtægt fra det offentlige
Ud af de 4,4 millioner voksne danskere er nu næsten 2,7 millioner afhængige af indtægter fra det offentlige. 900.000 af danskerne i den arbejdsduelige alder er sat uden for arbejdsmarkedet på kontanthjælp, dagpenge, efterløn og andre overførselsindkomster. Dertil kommer andre knap 700.000 på folkepension, 200.000 studerende og 833.000 offentligt ansatte.

Saturday, October 01, 2005

Et indre bad
Min samlever og jeg har i dag lavet tarmskylning hos Skandinavisk Yoga og Meditationsskole. Tarmskylning er en proces, som renser hele tarmkanalen med saltvand. Man drikker 16-18 glas saltvand med et saltindhold på 0,9%, som gør at vandet udskilles gennem tarmen og ikke gennem urinen og laver 5 forskellige yogaøvelser efter hvert glas for at fremmer processen. Derefter laves maveskylning, næseskylning og til sidst ligger man stille på ryggen i en lille times tid og slapper af. Det hele sluttes af et specielt måltid mad bestående af ris, røde linser og ghee. Dette hjælper førdøjelsen igang igen.