Saturday, April 30, 2005

Dyre boliger boomer
Villaer og luksuslejligheder til over fem millioner kroner sælges med en hidtil uhørt fart. Interessen for boliger i den helt høje ende af prisskalaen er faktisk så stor, at mange af dem dårligt når at blive sat til salg, før de nærmest rives væk. For at få råd til et hus i Charlottenlund, Ordrup, Rungsted eller Lyngby til syv millioner kroner, skal en familie med to børn tjene et stykke over to millioner kroner om året.

Wednesday, April 27, 2005

E-mail gør dig dummere end hash
En engelsk undersøgelse viser, at intelligens-kvotienten falder med gennemsnitligt ti point hos mennesker, der konstant skal tage stilling til beskeder og informationer. Til sammenligning falder intelligens-kvotienten kun med fire point hos mennesker, der ryger hash.

Tuesday, April 26, 2005

Mr. 68 i Danmark er død
Ebbe Kløvedal Reichs død lørdag, halvanden måned efter hans 65-års fødselsdag, betyder for Danmark tabet af en afgørende stemme i den offentlige debat. Både med sit liv og sit værk udtrykte og forligte han nogle af de væsentligste modsætninger, vi selv har levet med i et afsnit af historien, som han med en af sine tidlige essaysamlinger døbte Svampens tid, som udkom 1969.

Wednesday, April 20, 2005

NHØP er død
Bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen er død. Han blev 58 år. Niels-Henning Ørsted Pedersen er blevet betegnet som en af stjernerne på den internationale jazzhimmel, og han var en af de mest kendte danske musikere af international klasse gennem de sidste 35 år. Niels-Henning Ørsted Pedersen fik sit verdensomspændende gennembrud, da han i 1973 blev medlem af Oscar Petersens trio.

Sunday, April 17, 2005

Mænd foretrækker fyldige kvinder
Kvinder tror, at mænd vil have tynde kvinder. Men mændene foretrækker i virkeligheden en sund og rund krop. I gamle dage hed det ekstra lag fedt om kvinders hofter "elskovshåndtag", for der skulle være noget at holde om. Det er også grunden til, at runde kvinder i højere grad optræder i pornobranchen, mener kvindeforsker Birgit Petersson fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Friday, April 15, 2005

Fortsat stigende huspriser, men grænsen er nået
Priserne på ejerboliger er igen i 1. kvartal 2005 steget voldsomt. Men grænsen er ved at være nået, vurderer branchefolk. Der er fortsat fuld damp på kedlerne på boligmarkedet i de større byer. Og trykket er nu så stort, at selv garvede ejendomsmæglere begynder at løfte øjenbrynene.

Sunday, April 10, 2005

Danmark sendte jøder til Tyskland
Trods advarsler udviste danske myndigheder under krigen mindst 19 jøder til Tyskland, hvor de døde i nazisternes kz-lejre. Det viser resultater fra ny officiel historisk undersøgelse, som viser, at udvisningerne i stort omfang skete på dansk initiativ og uden pres fra Tyskland. Statsministeren overvejer undskyldning.

Wednesday, April 06, 2005

Forbud mod slips og jakke i Japan
Den japanske premierminister har bedt landets erhvervsfolk om ikke at gå med slips og jakke til sommer for at spare energi. Den japanske sommer kan være en heftig oplevelse med over 30 varmegrader i flere måneder. Især i storbyer som Tokyo og Osaka bliver der kogende hedt, og airconditionanlæggene kører for fuld tryk for at holde den indendørs temperatur på et acceptabelt leje. Men det koster mange penge i energi at køle de gigantiske storbyer ned.

Friday, April 01, 2005

Paven i koma
Pave Johannes Paul II er i koma, hævder italienske medier. De katolske kardinaler må forberede sig på at mødes i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet for at udpege en efterfølger. Det er kardinalerne, som forestår valget af en ny pave, men ikke alle får lov til at deltage i den eksklusive forsamling. Paul VI bestemte i 1975, at valgkardinalerne må være under 80 år, og dette kollegium udgør i dag 120 mænd.